+45 91 91 51 91

DRINX
DRINX har travlt – og derfor stiller de høje krav til levering og kvalitet

DRINX har travlt – og derfor stiller de høje krav til levering og kvalitet
☛ Hurtigt, konsekvent og af høj kvalitet

Om virksomheden:

  • DRINX er en B2B-virksomhed, der tilbyder alt fra spiritus til frugt inden for festsegmentet
  • Etableret i 2015
  • Beskæftiger mere end 50 medarbejdere  
  • Hovedsæde i Frederikshavn i Nordjylland

Hos DRINX har de travlt. Altså sådan rigtig travlt. Det er klart, de har travlt – for de leverer det, de kalder for service ad libitum. Og deres sortiment består af alt inden for spiritus, vin, øl shots, sodavand, frugt og grønt – med andre ord alt det, man skal bruge, hvis man er inden for festsegmentet. 

De har ikke tid til andet end at passe deres arbejde. Det betyder selvsagt, at de har brug for samarbejdspartnere, der leverer hurtigt, konsekvent og af høj kvalitet.

Af den grund har vi været deres faste samarbejdspartner siden 2017 – et snart 3-årigt online ægteskab, der inden for digital marketing groft oversat svarer til et guldbryllup.

 

Korte, præcise og letlæselige produktbeskrivelser

DRINX skal bruge produkttekster, der kort, præcist og i et letlæseligt sprog beskriver deres produkter. For som Anne Voss, Marketing hos DRINX, selv siger: 

“Det er jo ikke reklametekster, men derimod forklarende produktbeskrivelser. Det skal være sådan, at man ved, hvad man går ind til, når man har læst teksten.”

-Anne Voss, Marketing v. DRINX

DRINX har nogle helt klare krav til, hvordan teksterne skal skrives. De har også nogle helt specifikke krav til proceduren. Så vi sørger vi, at det hele kører som smurt. 

Det foregår nogenlunde sådan her: Vi modtager produktnavne og id-numre i en Excel-oversigt, hvorefter vi udarbejder tekster i hvert sit dokument med det respektive produkt-id som titel. Dernæst kommer der korrektur på teksterne, inden vi sender dem afsted til DRINX, der nemt kan uploade dem i deres system. På den måde kan de spare tid på administration, som de i stedet kan bruge på andre vigtigere ting. 

Hør her, hvad Anne Voss, der står for DRINX’ marketing, siger om samarbejdet:

“Den korte leveringstid, Somera tilbyder, er noget af det, vi sætter rigtig stor pris på – når vi sender opgaver, går der ikke mange dage, før de vender tilbage og har lavet alle teksterne – det kører jo bare.

Jeg sætter stor pris på, at formuleringerne er let tilgængelige, og at det er korrekt sprog, der lever op til mine forventninger. I de få tilfælde, hvor noget er glippet, er der stor imødekommenhed med hensyn til at få kigget på det, og Somera vender altid meget hurtigt tilbage – og så er det hele bare rettet igennem. Det arbejde, vi modtager fra Somera, er hurtigt, effektivt og af høj kvalitet. ”

 

Skal vi også gøre livet lidt lettere for dig?

Google anmeldelser
5.0
Facebook Bedømmelse
5.0