Sådan skriver du bedre metabeskrivelser

Meta titles og meta descriptions er førstehåndsindtrykket af dit site, når det dukker op på skærmen via en Google-søgning. Skriver du ikke selv en fyldestgørende appetizer, tager Google over og fylder mere information på. Og det fører sjældent de bedste resultater med sig.

Med få, enkle redskaber kan du blive mester i at skrive meta titles og meta descriptions, der virker – uden at Google griber ind og bruger sin egen kunstneriske frihed. De redskaber får du i blogindlægget her.

Hvad er en metatitel og en metabeskrivelse?

Meta titles og meta descriptions er de tekststykker, som dukker op, når dit site bliver søgt frem på Google. Meta title er den blå titel, der står øverst med blå bogstaver, og meta description er den introducerende tekst nedenunder.

Din metatitel og metabeskrivelse er afgørende for din click through rate. Med andre ord skal teksterne være tiltrækkende nok til, at en bruger ville vælge netop din side frem for de andre resultater, som Google viser. Hvis ikke dine metatekster kan udløse en handling, er der ingen, der ser din tekst. Og så er alt dit hårde arbejde med at skrive en fremragende SEO-tekst gået til spilde.

Hvor mange tegn må en metatitel og -beskrivelse fylde?

Som tommelfingerregel bør du holde dig inden for:

Metatitel: 60 tegn inklusiv mellemrum.

Metabeskrivelse: 160 tegn inklusiv mellemrum.

Brug så mange tegn i din metabeskrivelse som muligt, til du rammer grænsen på 160 tegn. Det handler ikke om at skrive metabeskrivelser, der er så korte som muligt - men om at vælge sine 160 tegn med omhu. 

For at gøre metabeskrivelsen læsevenlig, bør du undgå at skrive én lang sætning. Ofte er to sætninger i en meta description passende.

Nu har vi styr på rammerne. Lad os så springe ud i, hvordan du skriver en metabeskrivelse, som folk har lyst til at klikke på.

3 tips til den gode meta description

Kunsten at skrive den gode meta description er mere end at ramme det rigtige antal karakterer. Indholdet skal også være godt, hvis det skal give bonus.

Meta description som en teaser

Du skal gerne vække læsers interesse med dine meta descriptions. Inkluder gerne de mest relevante søgeord, og giv et godt billede af, hvad din læser kan forvente at finde på dit site.

Men afslør heller ikke alt på én gang.

Så er der jo ingen grund til at besøge dit site, vel?

Se din meta description som en teaser – der på én gang informerer og frister til at få endnu mere at vide.

Rund af med en CTA

Glem ikke at inkludere en CTA i din meta description. Tag den gerne med til sidst i din tekst, så den indbyder til handling.

Lad den gerne være tydelig og blid på samme tid.

Kan du komme op med en formulering, der forstærker vigtigheden af at klikke på dit site frem for konkurrenternes, er det endnu bedre.

Vi skræddersyr vores løsninger til dig – tag et kig på vores hjemmeside allerede i dag.
Klik dig ind her og kom før dine konkurrenter.

Forstærk dit budskab

I en tekst er det ordene, der sælger. Og det er derfor ikke lige meget hvilke ord, som du vælger.

Tænk nøje over dit ordvalg og skab en unik tekst.

Kommer du med en stribe autogenererede sætninger, kan du være sikker på, at du ikke lokker mange ind på din side.
Din meta title og din meta description er din chance for at trænge gennem mængden og shanghaje læsere ind på netop dit site.

Men hvordan gør du så det?

En af hemmelighederne er at bruge power-words.

De forstærker dit budskab og taler til hjernen på en helt bestemt måde.

Du får en stribe af gode bud på power-words her:

- Fordi
- Garanteret
- Virker
- Gå ikke glip af
- Nyt
- Bonus
- Overraskende

Listen af power-words er lang – og du kan sikkert komme op med endnu flere.

Du kan også eksperimentere med at bruge symboler i dine meta descriptions. De bidrager i høj grad også med at vække læsers interesse.

Læg masser af tanke i dine metas

Ansku for alt i verden ikke dine meta titles og meta descriptions som noget, der bare skal skrives – og overstås.

Husk på, at det er en enestående chance for at trække flere ind på dit site.

Rent faktisk er det dit eneste kort på hånden, når du dukker op i en Google-søgning sammen med alle konkurrenterne.

Tænk derfor nøje over, hvordan du bedst muligt gør dit site interessant, når du forfatter dine meta titles og meta descriptions.

Des mere relevant og overraskende – des mere tillokkende er det at klikke sig videre ind på dit site.

Det at vinde flere klik lyder som sød musik i dine ører, ikke?

God fornøjelse med dine meta titles og meta descriptions.

Og glem ikke, at vi altid sidder klar til at hjælpe dig. Kontakt os her.

Vil du lære mere om content marketing?

Gør som mere end 2.000 andre marketers og tilmeld dig vores nyhedsbrev. Hver uge gør vi vores bedste for bare at gøre dig en smule klogere på content marketing.

Fedt! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.
Hovsa. Der gik noget galt. Prøv lige at tjekke din e-mail en ekstra gang.
Få styr på jeres kernefortælling

Vil du lære, hvordan selv laver content markedsføring?

Heldigt for dig. Jævnligt prøver vi at tømme vores hjerner og transformere tanker til håndgribelige whitepapers, der hjælper dig med at gøre det hele selv. Download det seneste her. Eller se alle de andre, vi har skrevet herunder.

Et portræt af Kristian Scharling, der smiler til kameraet.

Lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed.

Kristian Scharling
Founder
Navn
E-mail
Telefonnummer
Din besked
Send din besked

Din besked er nu sendt. Vi vender tilbage hurtigst muligt 👋🏼

Ups! Der gik noget galt under indsendelse af formularen.