+45 91 91 51 91

Historien om, hvordan The Mark fandt ind til kernen

Kristian Scharling 9. oktober 2020
Historien om, hvordan The Mark fandt ind til kernen

Der var engang en virksomhed, der hed The Mark. De drømte om at revolutionere den måde, mennesker og som du og jeg går på arbejde på. De drømte om at tage det (lidt) “gammeldags” kollegie til nye højder. De drømte om at ny- og gentænke den måde, man driver ejendom på. 

Hvordan? Ved simpelthen at jorde begrebet synder og sammen og starte helt forfra – med et knivskarpt fokus på, hvilke tiltag der faktisk kunne gøre en forskel de mennesker, der boede der.

Og hey – lad os bare være hudløst ærlige her: 

Deres visioner var højere end Mount Everest. Og ligesom alle andre eventyr, var rejsen fra start til slut ikke helt uden udfordringer. 

3 skarpe om The Mark

  1. Bag The Mark står SquareMeter er, hvad man kan kalde en moderne ejendomsudvikler, hvis fornemmeste mål er at nytænke måden, man driver ejendomme på 
  2. SquareMeter står blandt andet også bag The Archive House (co-working, served office), hoteller, boliger og meget, meget mere
  3. De tør godt at drømme stort – og det er bestemt ikke passion eller engagement, de mangler hos The Mark

Den største udfordring?

Når ens målgruppe er unge mennesker, er det en underdrivelse at sige, der er mange faldgruber. For når man målretter et ungt publikum, er det helt utroligt let at ramme så meget ved siden af, at selv Jørgen Skouboe ville have svært ved at tilgive dig.

De største fejl, vi ser, når man forsøger at kommunikere til en ung målgruppe:

 

Der var engang en der sagde, at det handler om at ramme den gyldne middelvej – og her var The Mark ingen undtagelse. Målet? At ramme lige i mellem de to, så kommunikationen blev troværdig, ungdommelig (på den ikke-kiksede måde) og ligetil. 

Når idéen er der… Er der stadig lang vej at gå

Okay. Så langt så godt. Idéen er der. Men hvordan kommer man lige fra idé til eksekvering til et indflytningsklart koncept? 

En udfordring, der måske kan sammenlignes med at stå for foden af Mount Everest, når ens eneste erfaring er en tur op ad Himmelbjerget. 

Det, The Mark manglede:

For SquareMeter var der ikke nogen tvivl. De var nemlig fuldstændig klar over, hvor deres styrker lå. Og hvor de ikke lå. De vidste, at en succesfuld forretning kræver succesfuld kommunikation. 

Og det er her, vi kommer ind i billedet. 

Første workshop: En øvelse ud i sorterings kunst

Personerne bag The Mark lagde ikke fingre i mellem. Deres kommunikation skulle stå knivskarpt. 

Derfor lagde vi hårdt ud med en intens 5-timer lang workshop, hvor vi fik vendt alt det, der skulle vendes. 

Når vi får fingrene i projekter, hvor vi er primus motor i at toptune kommunikationen fra a til z, foretrækker vi altid at starte med en workshop, hvor der er tid til at komme hele vejen rundt. 

Til den slags workshops er det sjældent til at vide, hvad der bliver trukket op af hatten. Særligt, når man internt måske ikke er helt enige om, hvilken retning, der skal tages

(som det eksempelvis var tilfældet med Grafikr, der fandt ud af, at de faktisk solgte sig ind på noget helt forkert)

Den første workshop foregik cirka sådan her

1.0 Det handler om at stille de rigtige spørgsmål

Vi har snydt lidt hjemmefra, hvor vi har forberedt en række spørgsmål, der hjælper os med at komme helt ind til benet (du ved, de spørgsmål, du får serveret på et sølvfad, når du har downloadet vores e-bog). Samtidig giver det en god struktur – og vi ved, vi får det, vi skal bruge, for at udarbejde en kernefortælling og tone of voice. 

2.0 Vi finder frem til at fælles udgangspunkt

Til sådan et møde, kan det hurtigt komme til at gå i mange retninger. Og ja, igen ingen undtagelse til denne workshop, hvor vi sad med syv vigtige mennesker fra Square Meter. Det viste sig nemlig, at de havde vidt forskellige opfattelser af, hvad der var vigtigt – og hvem deres målgruppe egentlig var. 

3.0 Stålrettet fokus på værdier, retning og målgruppe

I løbet af workshoppen var vores fornemmeste opgave at forsøge at holde fokus og få talt os enige om retning, værdier og målgruppe. Vi fungerer lidt som hyrdehunde – fårene får lov at løbe frit, men engang i mellem skal der lige guides lidt, så vi ikke ender alt for langt fra målet. 

Da vi havde været igennem alt det, vi skulle, sagde vi tak for i dag. Og hvis du tænker, at den største hurdle nu var overstået… Ja, så kan du godt tro om igen. 

Næste skridt var nemlig at sortere i alle noter, indtryk og informationer. På det tidspunkt havde vi stenen. Figuren var derinde – alt det overflødige skulle “bare” lige hugges fra. 

Next step: Stenen er der – men der er stadig lang vej, til der står en færdig figur

Vi sad nu tilbage med så mange siders noter, at selv Tolkien ville være imponeret. 

På det her tidspunkt lod vi Square Meter om deres arbejde – og så greb vi pennen og gik igang med vores. 

Til workshoppen kom det hele på bordet. Du kan se på det lidt ligesom en stenhugger. På det tidspunkt havde vi det rå materiale – altså stenen. Next step var derfor at hugge alt det overflødige fra for til slut at stå med en smuk statue. 

Efter at havde sorteret alt det overflødige fra, stod vi tilbage med:

 

De informationer pakkede vi ind i en indpakning, der kunne gøre Sallings juleassistance grønne af misundelse. 

Resultatet? Noget, som kommer til at være uundværligt for the The Mark mange år frem.

I dag ved The Mark hvem de er, hvem de taler til, og hvordan de skal gøre det 

I dag har The Mark ikke bare en mere strømlinet kommunikation. 

De har noget, der er endnu mere værd:

→ En kernefortælling, der klart sætter ord på mission, visioner, værdier, kulturer og målgruppe 

En kernefortælling er kort og godt et dokument, der med klare og forståelige ord giver en virksomhed eksistensberettigelse. 

Og det er ikke bare essentielt som grundlag for al markedsføring. Det er også materiale, der er guld værd til samarbejdspartnere, partnere og til onboarding af nye ansatte – og alt derindimellem. 

→ En tone of voice, du kan læne dig op ad, hver eneste gang der skal produceres indhold

Hvor en kernefortælling taler ind i virksomhedens vigtigste budskaber, kan du i en tone of voice sort på hvidt se præcis, hvordan du skal gøre. The Marks tone of voice er fuld af eksempler og guides til alt fra, hvordan du skriver forkortelser, til hvordan du skriver et opslag på LinkedIn. 

Og dét gør det markant nemmere for The Mark at sætte produktionen af indhold i system og samtidig ved de, at al kommunikation har én retning, én tone og ét værdisæt. 

Google anmeldelser
5.0
Facebook Bedømmelse
5.0