Hvad er en SEO-tekst?

Kristian Scharling 3. august 2016 6 min. læsning
Hvad er en SEO-tekst?

SEO-tekster er et evigt omdiskuteret emne, og der er ofte uenighed om, hvad det egentligt er. Når man nævner SEO-tekster, bliver tankerne ofte ledt over imod tekster, hvor det udelukkende er søgemaskinerne, der er tænkt på. Dette ses ved unødvendig højfrekvens er keywords, meget tynde sætninger og lange artikler, der ikke har andet formål end at skulle få en side til at rangere højt.

Disse tider er dog heldigvis ændret. Nu til dags er fokus langt mere på brugeroplevelsen.

Hvordan skrives en god SEO-tekst så? [1]

Google har mere end 200 ranking faktorer, og det er naturligvis ikke alle, der er relevante for den enkelte tekst. Men ser vi på nogle af de officielle ranking faktorer, har vi:

 

Ovenstående ranking faktorer er kun få ud af <hundredevis af faktorer, der afgør, hvordan din side placerer sig på Google. Tager vi fat i nogle af de førstnævnte ranking faktorer, ser vi;
At den ideelle tekst har keywordet i sin overskrift, i titel og description, at teksten er lang, og at keyword optræder mere end alle andre ord.

 

Alt dette skriger jo af, at man får en skræktekst, som beskrevet i indledningen?

Brugeren > Google

Netop derfor er det vigtigt, at vi tager et kig på de efterfølgende faktorer, som kommer til at fylde mere og mere med tiden. Hvor du engang kunne slippe af sted med dårligt skrevne tekster, hvor der var stavefejl, dårlig grammatik og kludrede sætninger, er dette nu også en vigtig ranking faktor. Dertil at man har fokus på LSI. LSI er, at Google ser på semantikken. Altså ser Google ikke kun på, hvad der står, men hvad det rent faktisk betyder. Det vil sige, at brugen af relevante keywords, der ligger op af dit primære keyword, er fordelagtige at anvende.

Opdaterer du dertil dine tekster ofte, sender det et signal om, at dine artikler ikke er forældede og fortsat relevante. Tilføjer du dertil en beregner eller lignende, der kan fungere som ekstra hjælpemidler, er vi helt oppe at ringe. Bolius er eksempelvis rigtig dygtige til dette.

Sidst, men ikke mindst, må vi ikke glemme, at længden fortsat har noget at sige. Langt, gennemarbejdet indhold er at foretrække over kortfattede artikler. Dette betyder dog ikke, at du blot skal skrive ekstra fyld, men i stedet supplere med ekstra information, der kan være til glæde for brugeren.

Når det kommer til stykket, er det læseren, du skal have i tankerne, når du skriver dine tekster. Bliver læseren på din side, deler de dit indlæg og tager de kontakt til din virksomhed, har din tekst opfyldt sit formål.

Vi skal huske på, at en tekst ikke blot skal trække trafik, men også gerne konvertere de besøgende.

Tiderne, hvor man blot kunne skrive 2.000 ords fyld om et givent emne og skrue op for brugen af søgeord er ovre. Google forlanger kvalitet – og det samme gør brugeren.

[1] http://backlinko.com/google-ranking-factors

Fortæl os hvad du har brug for.