Rygterne har svirret længe – Amazon er med højeste orkanstyrke på vej over Atlanten (eller Nordsøen om man vil) til lille Danmark. Og hvis du er en af 80.000 danske virksomheder, der ernærer sig ved e-handel, så er alarmklokkerne nok så småt begyndt at ringe. Amazon kommer til at lancere en dansk udgave senest i foråret 2019, og rigtig mange danske webshops føler sig naturligvis truet af det nye initiativ. Men i stedet for at kukkelure passivt i hjørnet og se andre have det sjovt bør man så ikke tage en svingom og prøve lykken selv?

Resume: De vigtigste punkter

  • For Amazon drejer alt sig om kunden, og det er alfa og omega altid at have kunden i tankerne, når man vil sælge via Amazon – og derfor må du heller aldrig undervurdere værdien af kundeanmeldelser
  • Amazon har deres egen algoritme, A9, og den er ikke helt identisk med Googles – i stedet vægtes variationer og mange forskellige søgeord. Unødige gentagelser af et søgeord er et no-no
  • Hemmeligheden bag en god ranking findes i rækkefølgen af dine søgeord
  • Amazon vægter en lang række faktorer, og her er søgeord, kundeanmeldelser og salg de tre vigtigste
  • Man må godt bruge “snydekoder”, og det kan være en stor hjælp af bruge nogle hjælpeværktøjer til eksempelvis søgeordsanalyse
  • På Amazon må søgeord aldrig undervurderes, og velovervejet brug af disse kan gøre en kæmpe forskel på din SERP-placering

Tør du at hoppe på toget? Forstå SEO på Amazon, og få højere rankings

Er du nysgerrig på, hvad det kan gøre for dig og din virksomhed at begynde at sælge via Amazon?

Nu har du muligheden for at finde ud af det.

For selvom du måske har helt styr på SEO og Googles efterhånden avancerede algoritme, er det ikke ensbetydende med, at du er home-safe i dit salg på Amazon – de har nemlig deres helt egen algoritme, som kan tage pusten fra selv den mest garvede SEO-nørd.

Vil du gerne blive en Amazon succeshistorie? Så kræver det, at dine produkter bliver set – for selv hvis du har det fedeste produkt nord for Alperne, bliver det hurtigt ligegyldigt, hvis det alligevel kommer til at ligge og rode rundt nede på side 20.

Det vil vi selvfølgelig gerne hjælpe dig med at undgå.

Og hemmeligheden er ret simpel, min kære Watson:

Du skal blot læse med her, hvor vi har samlet alt det, du skal vide om Amazons algoritmer, der får dig til at stryge til tops i søgefeltet.

I artiklen kommer vi blandt andet ind på:

  • Amazons algoritme og SEO
  • Vigtigheden af søgeord
  • Hvordan du opbygger en annonce med produkttitel, punkter, produktbeskrivelse og backend
  • Vigtigheden af anmeldelser og kunder (og at svare dem)
  • Hvad Amazon er for en størrelse
  • Hvordan Amazon fungerer

Din definitive guide til Amazon SEO

Amazon kører med en algoritme, som hedder A9 – hvilket er en forholdsvis simpel søgeords-metode. Alligevel adskiller den sig en del fra Googles algoritme: For hvor du går på Google for at researche, så går du på Amazon med det ene formål at købe. Og det ved Amazon godt.

Det vigtigste for at forstå Amazons A9-algoritme er derfor:

Amazon går op i deres købere – og de går op i at sælge ting til de købere

Noget, som du altid bør have i tankerne, når du skal stable en salgsannonce på benene på Amazon.

Søgemaskinen hedder altså A9, og den er simpel. Men den er under stadig udvikling, og lig Google opdateres den konstant og uden varsel. Så selv hvis du føler, at du har luret den, er det ikke ensbetydende med, at du er sikret succes fra nu af og til evig tid på Amazon.

Det skal du udfylde i forbindelse med dit produkt:

  • Produktnavn (titel)
  • Punkter (punktform)
  • Produktbeskrivelse
  • Backend søgeord

Og de prioriteres i samme rækkefølge.

På Amazon er det ikke kun dine søgeord, der bringer dig opad – det er også forsendelse, anmeldelser, hurtighed og løbende forbedringer. Men man skal jo starte et sted, og hvis ikke din SEO er i orden, falder resten hurtigt til jorden.

Detaljerede søgninger på Amazon: Brug de rette keywords

For at vende tilbage til start: Når en person bevæger sig ind på Amazon, er denne som oftest forberedt på at købe noget, og derfor søges der generelt også meget detaljeret på Amazon. Der er klare mål med søgningen – og det skal dine søgeord imødekomme.

A9 krediterer ikke, at et søgeord optræder mange gange. De krediterer variation.

Der skelnes mellem variationer, og der vil derfor være forskel på søgeresultaterne, alt efter om du for eksempel søger på multivitaminer frem for multi vitaminer.

Så sørg for at bruge så mange forskellige termer som muligt i din tekst – det øger din synlighed, og jo flere gange dit produkt popper op i søgeresultaterne jo bedre.

Det ultimative mål er at skabe synlighed, relevans og at konvertere besøgende til kunder.

Så: Køberne skal se dit produkt, klikke sig ind på det og endeligt –  købe det. Derfor skal dit produkt være nemt at finde, og når en besøgende søger på noget bestemt – ja, så skal dit produkt dukke op i søgeresultaterne. Og det gør det kun, hvis du har relevant og komplet information om det, du sælger.

Med det in mente, bevæger vi os nu videre. Men hold lige fast i det, vi allerede har snakket om:

  • Tænk hele tiden på køberne
  • Søgeord er alfa og omega for din listing

Det får du nemlig brug for senere.

Søgeord, søgeord og atter søgeord

Det er her, guldet ligger. Derfor er det også her, du bør starte. For hvis du gerne vil skyde til tops i søgeresultaterne, så skal dine søgeord være i orden.

Så brug tid, energi og redskaber til at finde frem til ALLE de relevante søgeord, der overhovedet måtte være i forbindelse med dit produkt. Det er her, du kommer til at bruge det meste af din tid – men til gengæld betaler det sig også i sidste ende.

Og der er flere forskellige muligheder for, at du kan proppe alle de søgeord, som nu måtte være relevante ind i din annonce, for hvis de ikke kan være i din titel eller i produktbeskrivelsen, så har du faktisk endnu en mulighed, som gør det uhyre nemt for dig. Mere om det senere.

Der findes flere forskellige digitale værktøjer og løsninger, der kan hjælpe dig med at finde relevante søgeord, men det er også en mulighed, at du selv prøver dig frem.

Fordelen ved at bruge et af de værktøjer, der er specielt møntet på Amazon, er, at du blandt andet får mulighed for at finde de søgeord, som har den højeste søgevolumen og relevans. Af sådanne løsninger findes blandt andet Helium 10 og Keyword Inspector, hvor du har et hav af muligheder for at finde information om netop det produkt, du er ved at gøre klar til salg.

Hvis du bare leder efter et søgeordsredskab, findes blandt andet Keywordtool og Sonar-tool, som begge er gratis. Hvis du leder efter mere omfattende værktøjer, skal du i de fleste tilfælde betale for et abonnement.

Start med at lave en checkliste

Har du tabt tråden? Det er det samme, hver gang du skal sætte en annonce op på Amazon. Så hvad med at lave en tjekliste? Vi har hermed føjet første punkt til din tjekliste:

  1. Lav en søgeordsanalyse, hvor du finder frem til alle relevante søgeord

Hemmeligheden bag en god ranking findes i rækkefølgen af dine søgeord

Hemmeligheden bag en god ranking er valg og rækkefølge af søgeord, og det er altså afgørende for, hvor langt oppe dit produkt kommer til at ligge.

Amazon har tre forskellige “reklamepladser”, og alt efter hvor en besøgende ser dit produkt, vil der være forskel på, hvor meget tekst af titlen denne vil kunne se. Derfor er det helt essentielt, at du får sat dine søgeord ind i den rette rækkefølge.

Vi kommer senere ind på, hvordan du strikker en god titel sammen, men for nu skal du bare vide, at rækkefølgen af dine søgeord gør en forskel.

Derfor anbefaler vi, at du laver en liste, hvor du rangerer dine søgeord fra de vigtigste og mest relevante til de mindre vigtige.

Og så kom vi jo pludselig til tjeklistens punkt nummer 2:

  1. Lav en søgeordsanalyse, hvor du finder frem til alle relevante søgeord
  2. Prioriter dine søgeord, og sæt dem i rækkefølge fra vigtigst til mindst vigtig

Når først du har din liste på plads, er resten let som en leg. Vær dog opmærksom på, at visse søgeord kan være sværerer at ranke på. Eksempelvis er søgeordet “dametøj” væsentligt sværere at ranke på, end “rød kort palietkjole”. Det er derfor også om at beslutte sig for, hvor meget man vil satse på de enkelte produkter.

Og så er det sådan, at Amazon er vilde med konvertering. Og den kan godt blive svær at opnå på “dametøj”, fordi man pludselig konkurrer på et meget bredt felt. Kommer man til at gå efter det forkerte søgeord, kan det altså trække hele annoncen ned. Endnu en grund til at bruge krudt på at finde de søgeord, der er mest relevante. Vi sagde jo, at det nok skulle betale sig i sidste ende.

Produkttitlen: Din genvej til høj ranking

Produkttitlen er det vigtigste, og det er her, hemmeligheden bag en god SERP er. Først og fremmest skal du selvfølgelig forholde dig til, hvad din titel skal indeholde ifølge Amazon:

  • Mærke
  • Produktlinje/kollektion
  • Materiale eller hovedelement
  • Farve
  • Størrelse
  • Indpakning/mængde

Som tidligere nævnt er rækkefølgen her ikke helt uvigtigt. Faktisk er den meget vigtig.

Du skal altid have de vigtigste søgeord i starten af din titel.

Det er praktisk for kunderne, fordi de hurtigere kan identificere dit produkt, og det får dit produkt til at fremstå mere relevant for A9.

Så rådfør dig med din liste over søgeord, når du skal strikke en titel sammen, for den er afgørende for, hvor højt du kommer til at rangere i søgeresultaterne. Om du skriver mærke eller produktets navn først vil altså være afgjort af, hvilket søgeord der vejer tungest.

Noget at være opmærksom på: Du er ikke ude efter at skabe Wish-tilstande, så selvom det anbefales at bruge så mange forskellige termer og søgeord som muligt, skal du samtidig undgå fyld i dine titler. Hvis du ikke har brugt alle dine søgeord i titlen, kommer der til at være plads til dem senere. Så længe de vigtigste er med, er du godt på vej.

Lad være med at bruge søgeord som fyld – både Amazon og handlende ser igennem det.

Selvom Amazon gerne vil have, at du er kort og præcis i din titel, så er der alligevel 150-250 anslag at lege rundt med. Så der er masser af plads til at smide nogle søgeord ind, som kan hjælpe dit produkt til at ranke bedre – hvis du bruger de søgeord, som kunderne søger på, når de leder efter et produkt som dit.

Så tredje punkt på din tjekliste kan derfor passende være:

  1. Lav en søgeordsanalyse, hvor du finder frem til alle relevante søgeord
  2. Prioriter dine søgeord, og sæt dem i rækkefølge fra vigtigst til mindst vigtig
  3. Brug de vigtigste og mest relevante søgeord i produkttitlen

Punkter: Præsenter produktets highlights

Her kan du liste alle produktets highlights op, og selvom teksten i punkterne ikke påvirker rankingen direkte, så er der mulighed for at påvirke SERP på to måder: Punkter er en god måde at omdanne besøgende til kunder, og det kan være afgørende for dit produkts relevans.

I punkterne skal du præsentere produktets highlights: Dets features og dets fordele.

Vær dog opmærksom på, at der er forskel på features og fordele.

Eksempel: Lædersæder er en feature, mens følelsen af at sidde på lækre sæder og luksus er en fordel.

Selvom punkterne ikke påvirker din ranking direkte, så kommer de alligevel til at indgå i algoritmen. Søgeord har derfor ikke samme vægt heri, som de har i titlen. Men det betyder ikke, at de er uvigtige. Her har du en mulighed for at bruge nogle af de søgeord, som du ikke fik brugt i din titel.

Eftersom gentagelser ikke betyder noget for din ranking, så streg søgeordet på din liste, når du har brugt det – brug i stedet pladsen på at få flere variationer med.

I punkterne kan det ligeledes være en god idé at fremhæve nogle af produktets egenskaber. Sælger du eksempelvis et mobilcover, kan du her skrive ind hvilke mærker og modeller, det er kompatibelt med.

´Du får i alt 5 punkter, som du kan fylde ud med informationer og søgeord.

Sådan strukturerer du dine punkter:

Brug de første tre punkter til at sælge produktets vigtigste features

  • Brug det fjerde og femte punkt til at besvare ofte stillede spørgsmål om produktet eller til at imødekomme andre typiske indsigelser til produktet

Hvis du gerne vil henlede den besøgendes opmærksomhed på noget, kan det være en god idé at bruge caps lock på de første og vigtigste tre punkter.

Alt i alt er det her, du skal få brugt flere søgeord og samtidig give kunden værdifuld information om produktet, så de enten trykker køb med det samme eller får lyst til at vide mere og scroller ned til produktbeskrivelsen.

Og så kan du jo passende tilføje punkt nummer fire til din tjekliste:

  1. Lav en søgeordsanalyse, hvor du finder frem til alle relevante søgeord
  2. Prioriter dine søgeord, og sæt dem i rækkefølge fra vigtigst til mindst vigtig
  3. Brug de vigtigste og mest relevante søgeord i produkttitlen
  4. Sørg for at skabe værdi for kunden i punkterne – fremhæv alle produktets vigtigste egenskaber

Og så husker vi lige det der med, at vi skulle huske køberne – derfor skal du altid overveje, om kunderne får noget ud af at læse dine punkter. For hvis de ikke gør det, så forlader de dig, lige så hurtigt som de kom. Hvad der kommer let, går let. Så det handler om at holde deres opmærksomhed.

Produktbeskrivelsen: Lettere overset, men stadig et vigtigt element

Fordi de besøgende på Amazon er købeklare, er produktbeskrivelsen blevet nedprioriteret, til fordel for skarp og præcis information om produktet i titlen og i punkterne. Men bare fordi produktbeskrivelsen er lettere overset, betyder det ikke, at den ikke stadig er vigtigt i det store hele.

Lig punkterne nævnt før påvirker produktbeskrivelsen ikke direkte produktets ranking, men den bliver alligevel indlejret i algoritmen og vil derfor påvirke dit produkts synlighed.

Leder du efter generelle tips og tricks til, hvordan du skriver en produktbeskrivelse, der sælger? Så læs vores guide til, hvordan du sælger med produktbeskrivelser her.

En skarp og godt skrevet produkttekst med et stærkt “call to action” kan i den grad påvirke omdannelsen fra besøgende til køber.

Så her skal du have gang i noget lækkert story telling, der kan give din besøgende det sidste skub mod et køb. Fortæl om dit brand og dit produkt, mens du samtidig sørger for at bruge nogle af de relevante og vigtige søgeord, som du gerne vil have sat i forbindelse med dit produkt.

Det er altid en god idé med en “call to action”. Brug eksempelvis: “Køb allerede i dag”, “Køb [indsæt produktnavn] her hos os”, “bestil allerede i dag” og så videre.

Produktbeskrivelsen er måske din sidste chance for at gøre den besøgende til en køber, og til dette formål bør du bruge HTML, der gør det muligt for dig at bruge fed skrift, skråskrift, citater, linjeskift og sideskift. På den måde kan du highlighte bestemte ord eller sætninger, så din produktbeskrivelse bliver nem at læse og hurtig at navigere i.

Men vær dog opmærksom på, at det kan være en gråzone i forhold til Amazons Terms of Service (TOS). Så læs lige det med småt, hvor de specifikke regler for brug af HTML fremgår, hvis du gerne vil holde dig på den sikre side.

Ved du ikke, hvordan man bruger HTML? Det er der heldigvis en løsning for. Der findes flere forskellige online værktøjer, hvor det eneste du skal gøre, er at kopiere en tekst ind. Herefter omdannes din tekst til HTML, og du er kun et ctrl+c og ctrl+v fra at have din tekst på Amazon. Skriv din produktbeskrivelse i Word og brug fed skrift, underskrift, skråskrift og så videre, kopier den ind i en generator som Word to Clean HTML og tryk på konverter.

Og så er det tid til at tilføje endnu et punkt til tjeklisten

  1. Lav en søgeordsanalyse, hvor du finder frem til alle relevante søgeord
  2. Prioriter dine søgeord, og sæt dem i rækkefølge fra vigtigst til mindst vigtig
  3. Brug de vigtigste og mest relevante søgeord i produkttitlen
  4. Sørg for at skabe værdi for kunden i punkterne – fremhæv alle produktets vigtigste egenskaber
  5. Gør noget ud af din produktbeskrivelse – den skal nemlig være lækker at læse. Sørg også for at få brugt flere søgeord fra din liste, når du skriver den

Har du stadig søgeord tilbage fra din liste? Så har du faktisk en mulighed til. Dem kan du nemlig bruge i backend. Men hvad er det for en størrelse?

Backend: Få alle søgeordene med – uden at nogen kan se det

Mangler du stadig nogle af søgeordene fra din liste? Så er det nu, du har chancen for at få fyret dem alle sammen af. De skal nemlig placeres i backenden – et ret smart tiltag af Amazon, hvor du kan placere alle tænkelige, relevante søgeord, uden at nogen kan se dem. Men de tæller stadig med, når A9 gennemgår din annonce.

Backend er din sidste mulighed for at få relevante søgeord ind i din annonce. Det er oplagt at få alle de termer og søgeord ind – også long tail søgeord.

Et long tail søgeord er søgninger, som består af mere end ét ord. Og eftersom de besøgende på Amazon er meget målrettede i deres søgninger, er det vigtigt for din ranking, at du også får dem med – og her er backend et godt sted, fordi long tail søgeord ofte vil se uelegante ud i de andre tekstfelter.

I backend søgeord gælder ingen regler – udover at du ikke må nævne brandnavne på konkurrerende produkter. Derfor kan backend også bruges til eksempelvis engelske, norske eller tyske ord såvel som søgeord, der er stavet forkert (eks. frugt juice i to ord osv). Amazon siger, at deres algoritme tager hensyn til stavefejl, men det kan nu være en meget god idé alligevel. Men husk lige på det, vi snakkede om tidligere – der er ingen point for gentagelser af søgeord. Nærmere tværtimod.

Hvis du sælger hundekurve, er det i backend, du skal skrive så mange hunderacer, du overhovedet kan komme i tanke om, fordi kunder ofte søger på “hundekurv bassethound” og så videre.

I backend er der ikke brug for komma – du skal blot lave mellemrum mellem dine søgeord

Og som tidligere nævnt, er der ikke nogen grund til at bruge søgeord, du har brugt én gang – streg dem fra listen, og brug flere andre, varierende termer.

Backend søgeord behøver ikke at være sammenhængende, og hvis du har gjort det rigtigt, vil det være være et stort uforståeligt rod af søgeord.

Og endnu engang vender vi lige tilbage til tjeklisten, for nu kan du nemlig tilføje det sidste punkt:

  1. Lav en søgeordsanalyse, hvor du finder frem til alle relevante søgeord
  2. Prioriter dine søgeord, og sæt dem i rækkefølge fra vigtigst til mindst vigtig
  3. Brug de vigtigste og mest relevante søgeord i produkttitlen
  4. Sørg for at skabe værdi for kunden i punkterne – fremhæv alle produktets vigtigste egenskaber
  5. Gør noget ud af din produktbeskrivelse – den skal nemlig være lækker at læse. Sørg også for at få brugt flere søgeord fra din liste, når du skriver den
  6. Har du stadig søgeord tilbage på listen? Så sørg for at få dem alle brugt i backend – og tilføj gerne flere!

Den færdige tjekliste – med kun 6 nemme trin

Det er det samme hver gang, og som man siger: Der er ingen grund til at fikse noget, hvis det ikke er i stykker. Og så længe du husker kunderne og følger tjeklisten, så kan det altså ikke gå helt galt.

  1. Lav en søgeordsanalyse, hvor du finder frem til alle relevante søgeord
  2. Prioriter dine søgeord, og sæt dem i rækkefølge fra vigtigst til mindst vigtig
  3. Brug de vigtigste og mest relevante søgeord i produkttitlen
  4. Sørg for at skabe værdi for kunden i punkterne – fremhæv alle produktets vigtigste egenskaber
  5. Gør noget ud af din produktbeskrivelse – den skal nemlig være lækker at læse. Sørg også for at få brugt flere søgeord fra din liste, når du skriver den
  6. Har du stadig søgeord tilbage på listen? Så sørg for at få dem alle brugt i backend – og tilføj gerne flere

Så når du skal oprette en salgsannonce for et produkt på Amazon, skal du bare have de seks ovenstående punkter in mente – og så er du på rette vej!

Det er da rimelig ligetil, synes du ikke?

Og tænk engang – du er kun seks tiltag væk fra en smækker annonce med mindst lige så smækker SEO-værdi! Så Cmd+C eller gem fanen her i favoritter – så kan du altid vende tilbage hertil, når du lige skal dobbelttjekke, om du nu har husket det hele.

Det var alt for selve opbygningen af annoncen, men det er ikke helt tid til at hvile på laurbærrene endnu.

Du kan godt huske, at vi snakkede om, at kunderne er det vigtigste for Amazon, ikke?

Kundekontakt og kundeanmeldelser er alfa og omega for din rating

Du kan opsætte den lækreste annonce, som er fuldstændig gennemtænkt og gennemarbejdet ud fra SEO og A9. Men det helt store udslag får du først, når du oplever et øget salg. Og det kan altså være noget af en udfordring, når man ligger og roder rundt nede på side 20 …

30 procent af Amazons besøgende kommer aldrig længere end side 2, så det handler om at kravle opad i ranking.

En ting er SEO. Noget andet er at etablere et godt forhold til sine kunder.

Hvis salg er kongen, så er anmeldelser dronningen

Når du sælger via Amazon, må du aldrig glemme vigtigheden af kunder, og særligt anmeldelser er essentielle for din ranking. Amazon ved nemlig godt, at kundeanmeldelser er afgørende for, om fremtidige besøgende vælger at trykke “køb” hos netop dig.

Udover at anmeldelser er afgørende for, om den næste besøgende bliver kunde, så påvirker de også dit produkts ranking. Og selv hvis et produkt sælger godt fra dag et, kan det være svært at komme op på de første par sider, hvis ikke der er nogle anmeldelser.

Hvordan får du kunderne til at give gode anmeldelser?

Der findes forskellige værktøjer, der kan opsætte automatiske mails til dine kunder. Og her findes blandt andre Sellerlabs Feedback Genius (som har én gratis ordning) og Salesbacker, der har en gratis prøveperiode.

Men hos Amazon går det hurtigt. Rigtig hurtigt. Og derfor laves reglerne hele tiden om – og dermed også reglerne for, hvad du må sende ud. Hvis mails fra dig bliver betragtet som spam, kan du nemlig risikere at blive lukket ude af det ellers så varme Amazon-fællesskab. Hvorfor? Ja, så er vi igen tilbage til det der med kunderne. For Amazon skal være kundernes bedste ven, og derfor ønsker de ikke at udsætte deres bedste venner for unødige mails.

Du kan dog godt slå kold vand i blodet – for Amazon sender nemlig selv en mail ud til alle kunder med en opfordring om at smide en anmeldelse.

De gode anmeldelser kommer selvfølgelig af, at kunderne er tilfredse med deres køb. Men det er ikke slut her – du skal nemlig tage dig tid til at svare dine kunder. Det kan også være en rigtig god idé at sætte gang i noget feedback over mail, gerne over Amazons egen platform, hvor du har mulighed for at sende beskeder ud til dine kunder – og dermed efterspørge en anmeldelse på det produkt, de har købt af dig.

Det vigtigste, du skal huske på, når du sælger på Amazon, er køberens oplevelse. For det er det, som Amazon vægter højest – og så længe du har det in mente i alle de valg, du tager, er du godt på vej.

Hvad er Amazon? Og hvad er det, der gør dem så unikke?

Det hele startede i 1994. Dengang var Amazons hovedfokus at sælge bøger – på dansk grund kunne de sammenlignes med Saxo.dk. I dag har Amazon dog fået et noget større gab, og de er blevet en af verdens største detailvirksomheder, og på deres hjemmeside kan du få fingrene i alt mellem himmel og jord – uden overdrivelser.

De startede med bøger, men i løbet af de sidste 24 år har Amazon udviklet sig på alle parametre: I dag sælges alt fra mad til bøger, og de tilbyder sågar webhosting og diverse streamingtjenester. Og det gør de fra platforme på fem forskellige kontinenter, i 13 forskellige lande og til mere end 300 millioner kunder på verdensplan.

Men hvad er det så, der gør dem så unikke? Jo. Amazon bliver ved med at sprænge rammerne for, hvad er egentlig er muligt. De har målrettede visioner, og de tør at satse stort. Og man må sige, at det har betalt sig for dem.

Skåret ud i pap: Sådan fungerer Amazon

Amazon er en platform, hvorfra virksomheder kan sælge deres produkter, og som leverandør til Amazon kan du vælge at beholde dit varelager og stadig selv stå for pakning og forsendelse.

Men det er også muligt at uddelegere ved at blive en del af Fulfilment By Amazon (FBA). Så det eneste, du skal gøre, er at sende dine produkter til det nærmeste Amazon varelager, og herfra klarer Amazon opgaven for dig. Der er fordele og ulemper ved begge løsninger, og hvis du ønsker at blive en del af FBA, er det heller ikke uden omkostninger.

Ved at fjerne så mange led i kæden, kan Amazon presse prisen ned, og det er lave priser, stort udvalg og hurtig levering, der gør Amazon særligt attraktiv for forbrugerne.

Samtidig ved Amazon godt, at når en kunde går ind på deres hjemmeside, så leder de oftest efter noget bestemt – det vil altså sige, at de er købeklare. Noget, som Amazon formår at udnytte i deres salgsteknikker. Og det fremgår også af deres algoritme.

Vil du lære mere om content marketing?

Gør som mere end 2.000 andre marketers og tilmeld dig vores nyhedsbrev. Hver uge gør vi vores bedste for bare at gøre dig en smule klogere på content marketing.

Fedt! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.
Hovsa. Der gik noget galt. Prøv lige at tjekke din e-mail en ekstra gang.
Få styr på jeres kernefortælling

Vil du lære, hvordan selv laver content markedsføring?

Heldigt for dig. Jævnligt prøver vi at tømme vores hjerner og transformere tanker til håndgribelige whitepapers, der hjælper dig med at gøre det hele selv. Download det seneste her. Eller se alle de andre, vi har skrevet herunder.

Et portræt af Kristian Scharling, der smiler til kameraet.

Lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed.

Kristian Scharling
Founder
Navn
E-mail
Telefonnummer
Din besked
Send din besked

Din besked er nu sendt. Vi vender tilbage hurtigst muligt 👋🏼

Ups! Der gik noget galt under indsendelse af formularen.