Transskribering - Simple tricks og gode råd | Somera
+45 91 91 51 91

Transskribering: Simple tricks og gode råd

Kristian Scharling 15. maj 2018 5 min. læsning
Transskribering: Simple tricks og gode råd

Når du har overstået den første del af dit arbejde og fået interviewet i hus, begynder den hårde del af arbejdet. Transskriberingen. Det er tidskrævende og ikke ligefrem spændende, men enormt vigtigt.

Hvad end du har lavet interviews til en artikel eller som en del af en antropologisk undersøgelse af dine brugere eller kunder, kommer du ikke uden om at skulle lytte det hele igennem igen. Det kan tage rigtig lang tid, men det kan også gøres på en smart måde og på en knap så smart måde.

I dette blogindlæg vil vi tage dig under armen og give dig nogle gode råd til, hvordan du sparer tid, når du skal transskribere og samtidig får et meget præcist resultat. Du kan nemlig spare meget tid, især hvis det drejer sig om mere end 10 timers interviews, der skal transskriberes.

Hvorfor er det vigtigt at transskribere præcist?

Når du skal formidle et interview, er det vigtigt, at du har tjek på alle detaljer i de svar, som du får. De mindste detaljer rummer altid meget mere betydning, end du umiddelbart tror.

Har du eksempelvis interviewet flere personer, som alle vælger at svare på samme måde, er det sikkert ikke en tilfældighed. Alligevel og netop derfor er det ikke nok, at du blot sidder og noterer løst på et stykke papir, mens interviewet står på.

Den rette ordlyd skal med, så du ikke misser en eneste detalje – selvom folk svarer ens, betyder der ikke, at de mener det samme.

De professionelle hjælpemidler til transskribering

Hvis du har et regelmæssigt behov for at transskribere, kan du investere i et professionelt stykke værktøj, der gør arbejdet lettere. Der er mange forskellige, men et solidt bud kunne være f4 og f5, hvor førstnævnte er til Windows og sidstnævnte til Mac.

Her er tale om et stykke software, hvor du blandt andet kan indstille simple kommandoer på dit tastatur, som automatisksætter enten dit eller interviewpersonens navn ind i teksten, så du slipper for at skulle skrive navn, hver gang en ny person siger noget.

Du kan også skrue op eller ned for afspilningens tempo, så det passer til dine skrive-evner på tastaturet, ligesom du blot kan lade interviewet løbe i real-time og med en enkelt kommando spole enten et par sekunder frem eller tilbage, hvis du bliver usikker på en detalje.

Gratis programmer til transskribering – som du sikkert allerede har

Man du kan også sagtens selv transskribere interviews ud fra nogle helt simple lydafspilningsprogrammer. Det kunne for eksempel være QuickTime Player, VLC media player eller iTunes.

Prøv for eksempel at anvende QuickTime Player sammen med et Word-dokument. For at få det til fungere optimalt skal du gøre dit Word-dokument meget smalt og placere det i siden af din skærm. Herefter åbner du lydfilen i QuickTime Player og trækker i den, så den bliver bred. På den måde kan du lettere og langt mere præcist klikke dig frem eller tilbage i optagelsen. Misser du en pointe, kan du let spole tilbage ved at trykke på piletasten.

Du kan også få hjælp til transskribering

Uanset hvor effektiv du er til at transskribere, vil det altid tage tid. Selvom du er suveræn til at transskribere, og dine fingre flyver rundt på tastaturet, vil en times interview altid tage en time at skrive ud.

Og med mere end 10 timers optagelser kan det godt virke uoverskueligt at skulle lytte det hele igennem igen.

Hvis du har brug for hjælp til professionel transskribering, kan du få assistance lige her. Så er du sikker på at få en udskrift af dine interviews, som er både velorganiseret samt sproglig og grammatisk korrekt. På den måde får du en tekst, som er lige til at arbejde med, og du sparer en masse tid.